onsdag den 10. maj 2017

Derfor glæder vi os til Young M.A. på Roskilde


Young MA (ja, vi kan ikke finde ud af, om hun hedder Young ÆM AY, Young MAA eller young MAH), men hun kommer på Rosseren og hun er dope. Lad os lige brække hende ned for jer:

Hun er '92er og er fra New York, men har flyttet lidt rundt omkring i syd-USA. Hun startede med at rappe på gadehjørner, da hun var 9 år (lidt ligesom Biggie R.I.P) og fik hurtigt andre rappervenner, som hun delte et studie med. Hun har været i undergrunden stille og roligt siden 2012, men kom for alvor frem, da hun smed nummeret "Ooouuu" på gaden i 2016. Det kan du høre lige her:


Hun ligner og lyder lidt som en dude, men hun er skam en femcee - hendes rigtige navn er Katorah Marrero (fedt navn forresten, det kunne hun sagtens køre videre med, det er max hiphop).

Sidst i april udkom hendes første album, som ikke bare var et mixtape, og det hedder Herstory (altså ligesom history, men som en pige, så det er her og ikke his, 'ing). Hun er lesbisk, og forholder sig gerne til rollen som kvinde i en mandsdomineret verden og -kultur, og det er rimelig lir. Hun er en fly tøs, der ka' snak' om spændende ting og rap' lækkert, så hun er klart èn, man skal hoppe hen og høre.



Hvis du ikke kommer på Rosseren, så hop lige ind på Youtube og lyt til hendes tracks - og hvis du elsker crazy asses, så se/hør "Hot Sauce" det er nemlig en vildt uartig video på en stripklub:





Ingen kommentarer:

Send en kommentar