lørdag den 6. juli 2013

Kendrick Lamar: Beefysauce var skuffede - andre elskede det


Torsdag skulle Kendrick Lamar fyre den af på Arena på Roskilde Festival. Dette var helt klart en af de koncerter, som Beefysauce og vores crew havde glædet sig mest til.

Det er jo ingen hemmelig hed, at Kendrick Lamars album "Good Kid M.A.A.D City" er blevet rost til skyerne. Og forventningerne var høje.

Koncerten startede ud med et femten minutters langt DJ-set, hvor man vel forsøgte at gejle publikum op. Desværre var effekten helt modsat yderst i teltet. Beefysauce og vores crew blev godt og gammeldags utilfredse og utålmodige - for det var sgu ikke en diskoteksfest, vi troede, vi skulle til.

Efter et kvarters dj-act var publikum varme og Kendrick Lamar gik på. Det virkede som om, at han var meget imponeret over crowdet. Men der gik ret meget crowd-pleaser i den.

Nærmest mellem hvert nummer stoppede han op og gejlede publikum op. Og desværre betød det, at flowet i koncerten udeblev. Kendrick Lamar stoppede konstant op og gejlede publikum op i stedet for at rappe røven ud af bukserne og spille en masse af hans sange. Der blev desværre også misset ord, og udtalen kunne godt have været tydeligere.

Men selv om vi var skuffede over koncerten, så prøvede vi lige at spørge os lidt omkring bagefter, for at høre, hvad folk synes om koncerten.

Her er det Jonas på 17 år, der fortæller om koncerten.

Hvad synes du om koncerten?
- Det var helt vildt. Jeg startede med at stå uden for teltet og kom til at stå helt oppe foran pitten. Jeg havde set helt vildt frem til koncerten, og mine forventninger blev bestemt indfriet. Jeg giver han seks ud af seks joint og ingen skod!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar